Forebyggelse skal være et centralt, integreret element i Region Østdanmarks indsats: Forebyggelse koster millioner – behandling koster milliarder. Vores tilgang skal være funderet i Sundhedsstyrelsens definition af patientrettet forebyggelse (tertiær forebyggelse), som har til formål at bremse tilbagefald og forhindre forværring af kroniske tilstande.

Forebyggelse skal sætte lighed i sundhed som en central prioritet. Det betyder, at de mest sårbare borgere skal have særlig opmærksomhed og støtte, mens de, der kan tage større ansvar for egen sundhed, skal have redskaberne til det. Fokus er på borgere, vi allerede er i kontakt med, eller som har høj risiko for at udvikle sygdom.

For at forebyggelse skal lykkes, skal den være en integreret del af selve behandlingen. Velfungerende, dokumenterede indsatser skal udbredes og skaleres, herunder:

• Træning som behandling ved slidgigt i hofter, knæ og ryg, hvor træning før operation giver bedre resultater.
• Mobile behandlingsfunktioner, der bringer simple behandlinger ud i borgerens eget hjem og dermed undgår unødige indlæggelser.
• STIME-indsatsen (en tværsektoriel indsats for børn og unge med mentale lidelser), hvor regionale eksperter støtter kommunalt personale i børnenes nærmiljø.
• Anvendelse af AI til at målrette optimering af patienters helbred før operation, hvilket mindsker komplikationer.

Baggrunden for denne forstærkede indsats er, at over to tredjedele af befolkningen i Region Sjælland allerede har mindst én kronisk sygdom. Dette tal vil stige, og derfor skal forebyggelsen være forskningsunderbygget og måles på effekt, sundhedsøkonomisk gevinst og faglig bæredygtighed.

Praktiserende læger til alle borgere er en mærkesag, der kræver en mere ligelig fordeling af de sundhedsfaglige ressourcer i Østdanmark. Det er en nødvendig opgave, selvom den vil kræve vedholdenhed.

Vi bekoster uddannelser, og samfundet har ret til, at de uddannede ressourcer bruges ligeligt i forhold til befolkningens behov. Region Sjælland har opnået fremskridt, men vi er ikke i mål. Vi skal arbejde for at gøre det attraktivt at arbejde uden for de store byer, da læger, der vælger provinsen, oplever det fagligt meningsfuldt at bruge deres ekspertise på borgere med større sygdomsbyrde.

Et stærkt fagligt miljø er nøglen til at tiltrække og fastholde både læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere. Dette gælder både på sygehuse og i praksisser i primærsektoren. Kombineret med smidige arbejdsformer, som for eksempel etableringen af personalebusruter, kan vi øge attraktiviteten.

Derudover skal vi:

• Presse på for øget optag på medicinstudiet.
• Arbejde for en solidarisk aftale, der justerer udbuddet af ydernumre, så læger motiveres til at fordele sig i hele regionen.
• Oprette regionsdrevne klinikker som supplement til privatdrevne for at sikre borgerne en fast tilknytning til et lægehus.
• Arbejde på en smidigere lægevagtsløsning for at nedbringe antallet af vagter for de praktiserende læger, der har et højt aldersgennemsnit.

Der skal sikres ensartede responstider for alle borgere, uanset bopæl, ved at opretholde et stærkt ambulanceberedskab bemandet med paramedicinere. Men vores vision for nærhed i sundhed rækker længere end blot hurtige udrykninger.

Vi skal udbygge Region Sjællands solide erfaring med behandling i borgerens eget hjem – en udvikling, der passer perfekt til Sundhedsreformens intentioner. Hospitalerne skal fungere langt mere udadvendt – både "bag murstenene" og ude hos borgerne, herunder på de kommunale akut- og omsorgspladser (som overgår til regional drift pr. 1. januar 2027).

Dette udadvendte fokus betyder, at vi skal styrke samspillet mellem sygehusene og præhospitale vurderingsenheder. Formålet er at forebygge unødvendige indlæggelser og fortsætte behandlinger i hjemmet. Desuden skal vi opbygge stærke digitale løsninger (som E-hospitalet), så ambulatoriebesøg kan klares virtuelt/online for de borgere, der har gavn af det, hvilket samtidig frigør ressourcer til borgere med større behov.

Den præhospitale indsats skal fortsat vedligeholdes via uddannelse af paramedicinere og akuthjælpere i hele regionen, og borgerne skal have klar information om responstiden.

Psykiatri og somatik(fysiske sygdomme) skal ligestilles i praksis, hvilket kræver mere end blot de kommende fusioner; det kræver et opgør med silotænkning. Vi skal sikre, at psykisk syge ikke oplever tilbageskridt i sundhedsvæsnet.

Vi skal lade psykiatrien og somatikken lære af hinanden. Psykiatriens decentraliserede FACT Teams er et oplagt sted at kombinere med somatiske sundhedsydelser. Ved at integrere fysisk og psykisk behandling i nærmiljøet, skaber vi øget tilgængelighed og behandlingsnærhed.

For at imødekomme at psykisk syge ofte har svært ved at prioritere fysiske symptomer, skal det daglige personale have større kompetence til at identificere det fysiske udover det psykiske. Socialsygeplejersker er afgørende for at bistå i behandlingsforløb på somatiske sygehuse.

Vi må løfte debatten ud over udelukkende øget budget. Selvom der er tildelt midler til børne- og ungepsykiatrien, galoperer ventelisterne. Forebyggelse er et must: Det regionale STIME-projekt viser vejen i børnenes nærmiljø, og for voksne skal rehabiliterende indsatser styrkes. Vi skal også sikre langt større kompetencer på bo- og behandlingssteder. Endelig er der et udtalt behov for at prioritere forskning i kronisk psykisk sygdom.